Apple Pro Display XDR 32" 6K Sølv Nanotexture GlassPro Display XDR
Den første Retina 6K-skærm på 32" nogensinde. Lysstyrke på op til 1600 nits. Et kontrastforhold på imponerende 1.000.000:1 og en superbred synsvinkel. Over en milliard farver, som gengives med enestående præcision. Og et dynamisk område, der kommer til at revolutionere det professionelle workflow. Vi præsenterer Apple Pro Display XDR – verdens bedste professionelle skærm.
XDR. Ekstremt dynamisk område. Den kontrast mellem lysstyrke og mørke, som dine øjne er i stand til at se, er utrolig svær at gengive på en skærm. Derfor er High Dynamic Range (HDR) blevet udviklet. Den banebrydende teknologi til baggrundsbelysning betyder, at lysstyrke, kontrast og farve når helt nye højder med Pro Display XDR. Det er langt mere end HDR – det er Extreme Dynamic Range (XDR).
En endnu lysere idé.
Almindelige skærme har en konstant lysstyrke på omkring 350 nits. Visse professionelle skærme har en højere lysstyrke, men kan kun fastholde den i kortere tid ad gangen. Pro Display XDR har en brancheførende konstant full-screen lysstyrke på 1000 nits og 1600 nits som det højeste.1 Det betyder, at du kan fastholde ekstrem lysstyrke uden nogensinde at dæmpe lyset. Kombineret med effektiv styring af baggrundsbelysningen giver det en suveræn kontrast mellem det lyseste lyse og det sorteste sorte. Resultatet er et
kontrastforhold på imponerende 1.000.000:1 og XDR-billeder, som ser utroligt virkelige ud.
Oplev farvernes rigtige farve.
Pro Display XDR får altid dit arbejde til at fremstå så autentisk som muligt. Et bredere farveområde (P3) giver en farvepalet, der kan skabe de mest levende billeder. Med ægte 10-bit-farve kan Pro Display XDR producere mere end en milliard farver med enestående præcision. Avanceret kalibrering og en sofistikeret algoritme sikrer, at du får den bedst mulige farvekvalitet.
LED i et helt nyt lys. Naturtro billeder kræver, at der er ekstremt lyse områder på skærmen lige ved siden af ekstremt mørke områder. Uden præcis styring af baggrundsbelysningen kan det give en utilsigtet glanseffekt kaldet blooming. Pro Display XDR kan reducere blooming betydeligt med avanceret LED-teknologi, lysjustering og intelligent billedbehandling.
Superbred synsvinkel.
Når flere personer arbejder sammen på én skærm, er det vigtigt, at alle ser det samme. De fleste professionelle skærme lokker med en bred synsvinkel, men i virkeligheden bliver farverne og billedkvaliteten forvrænget, hvis man ser skærmen fra en skæv vinkel. Den brancheførende polarisatorteknologi giver Pro Display XDR en superbred synsvinkel, som bevarer suveræn farve og kontrast.
Mindre genskin.
Og endnu mindre genskin.
Alle Pro Display XDR-skærme er udviklet med henblik på at opnå ekstremt lidt genskin. Og hvis du befinder dig i omgivelser, hvor det er særligt svært at styre belysningen, er der en nyskabende mat mulighed med glas med nanotekstur. Typisk har matte skærme en belægning på overfladen, som spreder lyset. Disse belægninger giver dog mindre kontrast og skaber uønsket sløring og glans. Nanoteksturen på Pro Display XDR er rent faktisk graveret i glasset på nanometerniveau. Resultatet er en skærm med fantastisk
billedkvalitet, hvor kontrasten bevares, samtidig med at lyset spredes, så der er mindst muligt genskin.
Retina 6K. Fold dine idéer helt ud.
Højere opløsning betyder ikke kun bedre billedkvalitet. Med Retina 6K-skærmen giver Pro Display XDR dig næsten 40 procent mere reel skærmplads end en 5K-skærm. Hvor de fleste skærme højst kan byde på omkring 150 pixels pr. tomme (ppi), har vores Retina-skærm 218 ppi og dermed utroligt skarpe og detaljerede billeder. Den er et kæmpe kreativt lærred, som nemt kan rumme 4K-indhold, dine værktøjer og meget mere på blot én skærm.
Mange kreative. Én fælles vision.
Professionelle video-workflows involverer flere forskellige professionelle med hver deres opsætning. Derfor har det altid været umuligt at få vist det samme billede under hele produktionen. Med Pro Display XDR kan professionelle opleve nøjagtigt den samme banebrydende billedkvalitet under hele processen.
Det smukke billede er bare begyndelsen.
Pro Display XDR er imponerende, uanset hvordan du vender eller drejer den. Skærmens kant måler kun 9 mm, så dit arbejde er altid i centrum. Aluminiumskabinettet er kun godt et par centimeter tykt og har et nyskabende gittermønster, som reducerer vægten og giver bedre luftgennemstrømning.
Mere luft end aluminium.
Der er mange fordele ved det præcisionsbearbejdede gitter i aluminiumskabinettet. Det mere end fordobler den overflade, der udsættes for luft, så der er bedre luftgennemstrømning, og samtidig fungerer det som køleelement. Det muliggør hurtig og stille afkøling, så Pro Display XDR kan opretholde et konstant ekstremt lysstyrkeniveau. Luftåbninger til ind- og udsugning følger dette mønster og trækker kølig luft ind, mens varm luft presses væk fra systemet. Det reducerer risikoen for, at der trænger varm luft
ind.
Alt drejer sig om dit arbejde. Alle aspekter af Pro Display XDR er designet med tanke på professionelle. Pro Stand er ingen undtagelse. Højde, hældning, rotation – den kan justeres, præcis som du ønsker. Den er stabil, men fylder ikke ret meget. Og muligheden for at rotere til vandret eller lodret position gør den perfekt til al slags arbejde.
Finjusteret finjustering.
Med Pro Stand går det som en leg at justere skærmen. Nøjagtig hældning og 120 mm højdejustering betyder, at Pro Display XDR kan tilpasses alle visningsforhold. Skærmens vinkel forbliver den samme, selvom du justerer højden. Med Pro Stand får du en skærm, der føles vægtløs. Den bevæger sig ubesværet, når du ønsker det, og bevarer præcis den position, du sætter den i.
Ser godt ud, hvordan du end vender og drejer den.
Pro Stand gør det muligt at skifte mellem vandret og lodret position, når du har lyst. Du skal blot låse slideren op og dreje skærmen. Uanset om du arbejder som udvikler, fotograf eller komponist, kan du se mere af dit arbejde uden hele tiden at skulle scrolle.
Specifikationer:Finish
Glas med nanotekstur
Skærm
Retina 6K-skærm
32" (diagonalt) IPS LCD-skærm med oxid-TFT-teknologi
Opløsning: 6016 x 3384 pixels (20,4 millioner pixels) ved 218 pixels pr. tomme
Format: 16:9
XDR (Extreme Dynamic Range)
Synsvinkel: Superbred vinkel med hi-fi-farve og kontrast ved 89º til venstre, 89º til højre, 89º op, 89º ned Fuldt lamineret, 1,65 % genskin (typisk)
Kontrastforhold: 1.000.000:1
Farve: Bredere farveområde (P3), 10-bit dybde til 1,073 milliarder farver
XDR-lysstyrke: 1000 nits konstant lysstyrke (hele skærmen), 1600 nits maksimal lysstyrke1 (kun HDR-indhold)
SDR-lysstyrke: 500 nits
Teknologi
2D-system, der styrer baggrundsbelysningen ved hjælp af 576 lokale dæmpezoner
Apple-designet Timing Controller-chip (TCON) udviklet til præcist at styre højhastighedsmodulering af både 20,4 millioner LCD-pixels og 576 LED’er i baggrundsbelysningen for at opnå perfekt synkronisering
True Tone-teknologi med et design med to lyssensorer til omgivende lys (ALS), som sikrer en præcis visuel oplevelse under alle lysforhold
Opdateringsfrekvenser
47,95 Hz
48,00 Hz
50,00 Hz
59,94 Hz
60,00 Hz
Referencetilstande
Tilgængelige referencetilstande:
Pro Display XDR (P3-1600 nits)
HDR-video (P3-ST 2084)
HDTV-video (BT.709-BT.1886)
NTSC-video (BT.601 SMPTE-C)
PAL- og SECAM-video (BT.601 EBU)
Digital Cinema (P3-DCI)
Digital Cinema (P3-D65)
Design og print (P3-D50)
Fotografering (P3-D65)
Internet og web (sRGB)
Software-funktioner
Følgende funktioner kræver macOS Catalina 10.15.2 eller nyere:
Udvalg af referencetilstande
Tilpassede referencetilstande
Indikator for referencetilstand
Justering af lysstyrke
Registrering af vandret/lodret position
Night Shift
True Tone
Understøttelse af afspilning af Dolby Vision, HDR10 og Hybrid-Log Gamma (HLG)
Brugerkalibrering
Størrelse og vægt
Bredde: 71,8 cm
Højde: 41,2 cm
Dybde:: 2,7 cm
Vægt: 7,48 kg
Pro Stand
Højdejustering: Systemet giver mulighed for en samlet højdejustering på 120 mm (60 mm i hver retning fra midtpunktet)
Position: vandret eller lodret
Hældning: –5° til +25°
Størrelse og vægt på skærm med fod
Dybde (hældning 25°): 27,8 cm
Vægt: 11,78 kg2
Vandret position
Bredde: 71,8 cm
Højde i øverste position: 65,3 cm
Højde i laveste position: 53,3 cm
Lodret position
Bredde: 41,2 cm
Højde i øverste position: 80,6 cm
Størrelse og vægt på fod
Bredde: 18,0 cm
Højde (arm 0º, hældning 0º): 43,3 cm
Dybde: 23,6 cm
Højde (arm 45º, hældning 25º): 49.7 cm
Vægt: 4,3 kg2
I æsken
Pro Display XDR
Strømkabel (2 m)
Apple Thunderbolt 3 Pro-kabel (2 m)
Pudseklud
Elektriske krav og driftskrav
Spænding: 100-240 V AC
Frekvens: 50 Hz til 60 Hz, enkeltfaset
Driftstemperatur: 10 til 35 °C
Relativ luftfugtighed: 5 til 95 % (ikkekondenserende)
Maks. driftshøjde: Testet op til 5000 m